Armaturet som »ovenlysvindue«
Savio er en komplet serie fritstående, nedhængte, påmonterede eller indbyggede armaturer, som leveres med Philips’ ultratynde TL5-lysrør. Savio har kant-til-kant belysning med et ensartet og komfortabel indtryk af lysstyrken - en rigtig »lysflade«. Den patenterede mikrolinseoptik består af en enkelt plade, sikrer optimal lysfordeling og opfylder fuldt ud de nyeste belysningsnormer (EN 12464-1). Mikrolinseoptik lever op til sit navn, da der er over 35 høj-præcisionslinser per kvadratcentimeter! Savio-armaturet kom på markedet i sommeren 2005, og det er første gang denne løsning tages i brug i Europa. Designet giver mulighed for at sammenkoble flere armaturer i et linje- eller et blokarrangement, hvilket kan fungere som et ovenlysvindue. - Det geniale er, at et computerprogram genskaber dagslyset og kan følge døgnrytmen, så lysets styrke og farve veksler. Savioarmaturet skifter lysets farvetemperatur fra varmt hvidt lys (2700K) til koldt hvidt lys (6500K). Det er desuden muligt centralt eller ved hver arbejdsplads at styre lyset, så det altid passer i styrke og farve til det aktuelle behov, fremhæver Niels Bendix. Der er således i høj grad tale om, at arbejdsmiljøet forbedres i forhold til en »gammeldags« løsning med elektrisk lys.
|