7.338 lysdioder lyser 8.800 kvadratmeter op i Östersund
En stor, traditionel varmtvandsbeholder er blevet et smukt vartegn, der skifter farve i takt med døgnet og året – stærkt inspireret af Nordlyset. Lysdesigneren Stefan Wiktorsson fremhæver også, at effekten med LED er 7.500W, mens en tilsvarende halogenløsning ville have brugt 37.500W!
En 65 meter høj, markant beholder med en diameter på 26 meter til fjernvarmevand er ikke noget særsyn i en nordisk by – men tårnet i Östersund er nu noget ganske særligt. Og det skyldes det svenske firma LjusDesign AB i Gävle. - Arctura er navnet på vandtårnet, og LjusDesign har fuldstændig ændret byens skyline og dermed givet den et nyt vartegn! fortæller Architectural Lighting Advisor Svante Pettersson fra Philips. Arctura ejes af Jämtkraft AB, som bruger beholderen til gemme varmt vand, der opvarmes, når strømmen er billig. De 26.000.000 liter varmt vand rækker til et par døgns opvarmning af områdets boliger, som ligger 500 kilometer nordvest for Stockholm og på linje med norske Trondheim 225 kilometer mod vest. Navnet Arctura kom efter en konkurrence. Det er afledt af Arcturus, som er den klarest lysende stjerne på himlen over Jämtland. Altså et på alle måder passende navn til den lyslagte vandbeholder.
Lavt energiforbrug
- Arkitekterne ville skabe et lys, som minder om den nordiske himmel om vinteren, Aurora Borealis. Lysdesigneren Stefan Wiktorsson foreslog en traditionel løsning med halogen-belysning, men efter en snak gav han os muligheden for at udvikle en testbelysning med LED i samarbejde med ham, fortæller Svante Pettersson. LED – dioder – er et ret nyt område, som Philips interesserer sig uhyre meget for. Fordelene ved de små dioder er, at de har et lavt strømforbrug og kan levere fuld effekt i 50.000 timer, hvorefter lysets effekt mindskes. - Totalt bruger vi 164 armaturer med sammenlagt 7.338 dioder. Den totale effekt er cirka 7.500W samt cirka 2.300W i effekttab, hvilket giver 9.800 W. Hvis vi til sammenligning havde valgt halogenlys, skulle vi for at få et tilsvarende udbytte have brugt cirka 37.500W! fortæller Stefan Wiktorsson, som grundlagde LjusDesign for 15 år siden. Virksomhedens medarbejdere har erfaringer fra teater- ogscenebelysning, og har programmeret lyset i en DMX-protokol, der kendes fra computerstyring af scenebelysning, og som følger den astronomiske tid, der er baseret på længde- og breddegrader: - Mulighederne er mange. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Idéen er at anvende nogle velvalgte farver og lade dem skifte i et roligt tempo, så Arctura bliver smagfuld snarere end spektakulær, fortæller Stefan Wiktorsson.
Følger døgnets og årets rytme
Nordlyset er inspirationskilden, og lyset starter og slukker automatisk kort før og efter solnedgang/opgang. – I vinternætterne skabes et stiliseret »Nordlys« på bygningen. Det efterfølges af et hvilende lys frem til cirka en time før solopgang. »Solopgangen« bliver liggende på bygningen frem til cirka en time efter, at den rigtige sol er stået op. I december er Arctura helt rød, hvilket i kombination med sne og is på bygningen giver et spektakulært billede. Nytårets indledes med et »fyrværkeri«, som varer de første 30 minutter af det nye år, forklarer Stefan Wiktorsson. Intentionen er, at beholderens rustfri yderskal visuelt forandres i takt med døgnrytmen og årstiden, og der er programmeret fire scenarier: Grundbelysning, som er et hvidt lys, der skifter og toner. Nordlyset, som har varierende styrke og skaber et flammende lys samt en glorie over bygningen, der rummer en restaurant øverst oppe. Solnedgang har forskellig styrke med gulrød og rødgul tone. Solopgang har de samme toner som Solnedgang – bare i en anden rækkefølge. Derudover kan glorien blinke. Totalt er 8.800 kvadratmeter belyst. Rundt om beholderen er der et rustfrit net, som også indgår i belysningen, og sammen med glorien på toppen giver det en helt speciel oplevelse, når man flyver ind til Östersund: Arcturas ligne
(Fotos: Stefan Gemzell, LjusDesign AB)
Philips AB Belysningsarmaturer,
Architectural Lighting Advisor
Svante Pettersson,
e-mail: svante.pettersson@philips.com
|