Et århundredes innovation i Philips Lighting
1891
Den hollandske maskiningeniør Gerard Philips starter produktion af kultrådslamper i en tidligere skindvarefabrik i Eindhoven.
Blandt hans første større kunder er elektriske firmaer, der medtager leveringen af el-pærer i deres strømforsyningskontrakter. Disse firmaer sætter høje standarder for produktkvaliteten, som derfor overvåges nøje af det nye firma.
1908
Et år efter Philips indtræden på verdensmarkedet starter Philips produktionen af lamper med metalglødetråde af wolfram. I 1913, introduceres den succesfulde gasfyldte "halvwatt"-pære med en tvundet wolframglødetråd og efterfølges i 1915 af den mindre "arga"-pærer. "Vi har en el-pære til ethvert formål" er sloganet i disse dage. I denne periode vokser selskabet til en verdensomspændende markedsorienteret koncern.
Med de el-pæretyper der føres, bliver valget af den rigtige el-pære til det rigtige formål et anliggende for eksperter. Derfor åbner Philips i i 1931 verdens første belysningsdesign og rådgivningscenter.
1932
En omfattende forskning fra Philips danner grundlaget for indførelsen af revolutionerende nye el-pæretyper, herunder lavtryks-natrium (SOX)-pæren. Med denne pære bliver vejbelysning i større stil en økonomisk mulighed.
1933
"Bi-Arlita" pæren. Den første moderne pære med dobbelte glødetråde til almen belysning indføres på verdensplan.
1934
Højtrykskviksølv-pæren eller HO-pæren. To vigtige gennembrud for Philips - nemlig en metode til indstøbning af wolframglødetrådene i kvarts og et nyt lysstofpulver - åbner dørene til produktionen af denne pære i industrielt omfang.
1938
Philips introducerer den revolutionerende superhøjtrykskviksølvpære. Denne kompakte, højintensive lyskilde hilses som afløser for den klodsede kulbuelampe i biografprojektører. 1938 er også året, hvor lysstofrøret introduceres. Philips spiller igen en pionerrolle.
1950
I årene efter anden verdenskrig flyttes hovedvægten til innovativ belysning. "Det rigtige lys på det rigtige sted" bliver sloganet. Produktfornyelse er ikke mere det eneste mål, der lægges også vægt på behovet for at skabe det optimale belysningsmiljø. Philips tager med succes den udfordring op, der ligger i at uddanne offentligheden i lysbevidsthed.
1964
Med en ikke-aggressiv halogenforbindelse i stedet for det rene element åbner Philips vejen for en storstilet industriel produktion af halogenglødelamper. To år senere er Philips den første, der introducerer en "koldlys"lampe til projektorer med et dikroisk spejl placeret direkte på pærens væg. På denne måde ledes meget af den udviklede varme væk fra lampen.
1973
Forskere fra Philips opdager de smalbåndsfosforforbindelser, der indvarsler en revolution i teknologien for lysstofrør. Lamper med meget højere lyseffekt pr. watt kombineret med meget god farveegenskaber kan nu produceres. Dette giver et forspring i en periode, hvor behovet for energibesparelser får sin kraft.
På grund af deres modstandsevne overfor høje udstrålingsbelastninger kommer disse fosforforbindelser til at spille en afgørende rolle i den efterfølgende udvikling CFL-rør (Compact Fluorescent Lamp) i alle dens former.
1978
Philips spiller en førende rolle i overgangen fra lysstofrør med en diameter på 38 mm til 26 mm. Det første HF lysstofrør med elektronisk forkobling føres på markedet.
1980
Med de nye fosforforbindelser kan lysstofrørene miniaturiseres på grund af deres overlegne egenskaber under høj strålebelastning. Philips er de første, der indfører kompakte smalle lysstofrør: SL*-rørene i 1980 og PL-rørene i 1981.
1986
På tærsklen til en ny tidsalder viderefører Philips udviklingen af små alsidige og økonomiske lyskilder. I 1986 præsenteredes "White SON" lampen. Med sine fremragende farveegenskaber åbner denne varm-hvide, kompakte højtryksnatriumlampe nye veje inden for dekorations- og displaybelysning.
1988
Philips præsenterer sit revolutionerende "ArenaVision" floodlightsystem og sætter dermed nye standarder inden for stadionbelysning i høj klasse.
1991
Det allerførste elektrodeløse lysstofrør, der fødes ved induktion fra en HF-generator, indføres i 1991, året for Philips' hundredeårsdag. QL induktionslamper har en levetid på op til 100.000 timer.
1994
Mastercolour CDM-lamperne indførtes af Philips i dette år og udgør et hovedgennembrud specielt inden for butiks- og displaybelysning. Mastercolour overvinder ulemperne ved de konventionelle metalhalogenlamper, der er kendt for deres manglende farveensartethed og dramatiske farveskift gennem lampens levetid.
1995
T5 systemet med et tyndt lysstofrør på kun 16 mm diameter giver en væsentlig eliminering i de samlede driftsomkostninger og væsentlige besparelser i energi og materialer. På grund af den lille størrelse giver disse lamper meget større frihed og fleksibilitet i optik og armaturdesign.
Indføringen af UHP (Ultra High Power) lampen til dataprojektion (videokanoner).
Præsentationen af MPXL (Micro Power Xenon Light) autopærer, der giver mere end dobbelt så meget lys som konventionelle halogenpærer ved et 30 procent mindre energiforbrug, bidrager til større sikkerhed og komfort på vejene.
1997
TL lysstofrør, der er til fuldt genbrug
1998
I USA giver Halogena med sin unikke form forbrugerne et hvidere lys og en levetid, der er ca. tre gange længere end standardglødelamper.
1999
LED'er: Auto- signal- og gadebelysning uden sliddele, udviklet og markedsført under det udvidede Lumileds joint venture med Agilent Technologies (tidligere en del af Hewlett-Packard).
2001
Præsentation af HyperVision autosignallamper (i Mercedes E-klassen), der holder i hele bilens levetid.
2002
Yderligere forbedret version af UHP (Ultra High Performance) lampen, der aktuelt er det førende produkt til digital dataprojektion i videoprojektorer, der er koblet til pc'er, og til fjernsyn med storskærmsprojektion.
Introduktion af Lumileds' Luxeon LED'er, verdens lysstærkeste LED'er med længst levetid.
LED-line til farvet vægoplysning.
2003
2-in-1 Nightlight kombinerer LED-teknologien til orienteringsformål med energisparepærer, der giver et dæmpet, varmt hvidt lys.
LED streng til skiltning og dekorationsformål.
XenEco autopærer, der sætter nye standarder i anvendelsen af miljøvenlige materialer, der samtidigt giver de kendte Xenon-fordele.
| 
